Økologi: alt om reparationsindekset
Hvad er planlagt forældelse?
Dette er en praksis for producenter af elektroniske og elektriske produkter til reducere levetiden af disse for at øge deres erstatningsprocent. Denne praksis reagerer på et økonomisk problem med stigende overskud. Faktisk, jo hurtigere et produkt når sin levetid, jo hurtigere vil forbrugeren købe det tilbage, og jo mere vil producenten tjene. Men på forbrugernes side tynger denne proces købekraften, da den fordømmer dem til at genkøbe det samme produkt flere gange.
Der er tre typer af planlagt forældelse:
- Teknisk forældelse. I dette koncept har en komponent af produktet en begrænset levetid og kan ikke repareres. Det er også, at der ikke er reservedele til rådighed. Det er for eksempel tilfældet med telefonen med indbygget batteri. Sidstnævnte har generelt en relativt kort levetid og kan ikke repareres. Brugeren er således forpligtet til at udskifte telefonen, så snart batteriet er beskadiget.
- Æstetisk forældelse. I dette tilfælde fremhæver en virksomhed fordelene ved et nyt produkt kort efter udgivelsen af det forrige. Hun bruger derefter reklamer til at overbevise om, at den nye er mere effektiv for at tilskynde til et nyt køb.
- Software forældet. Det er en enheds forældelse, der skyldes dens inkompatibilitet med en ny version af software eller en applikation.
Denne praksis er blevet straffet som en forbrydelse i Frankrig siden 2015.
Hvad er virkningerne af planlagt forældelse på miljøet?
Oprindeligt blev planlagt forældelse brugt som et redskab til at revitalisere forbruget i en økonomi på randen af at fejle. Jo flere forbrugere køber, jo flere virksomheder er tilbøjelige til at øge deres produktion og dermed ansætte flere. Resultatet er økonomisk vækst. Set i bakspejlet begyndte flere foreninger (Stop a Programmed Obsolescence eller Friends of the Earth) dog at fordømme denne praksis på grund af dens skadelige konsekvenser, især på miljøet:
- En stigning i affaldsproduktionen. En franskmand producerer 573 kg affald om året og smider i gennemsnit 9 elektriske og elektroniske enheder ud. For ikke at nævne de omkostninger, som dette repræsenterer, bidrager elimineringen af en sådan mængde affald uundgåeligt til et netto øget forureningsgrad.
- En overudnyttelse, endda spild af naturressourcer. Til illustration kræver fremstilling af en smartphone 70 komponenter, hvoraf nogle er sjældne, samt en stor mængde energi. Efterspørgslen efter højteknologi fortsætter dog med at stige, hvilket øger det økologiske pres i deres produktion.
- En stigning i CO2-udledningen. Faktisk er fremstilling, transport, opbevaring og udtjent håndtering af en elektrisk eller elektronisk enhed processer, der udleder CO2. Jo mere produktionen stiger, jo større udledning af CO2.
Et reparerbarhedsindeks for elektriske og elektroniske enheder til bekæmpelse af planlagt forældelse
Flagskibsmål af lov mod affald, har indførelsen af forpligtelsen til at vise et reparerbarhedsindeks på elektriske og elektroniske apparater til formål at forlænge sidstnævntes levetid. Konkret vil det være et logo, som skal "klæbes direkte på produktet eller dets emballage og på salgsstedet". Det vil således vise en score fra 1 til 10 beregnet til at angive graden af lethed ved at reparere det pågældende produkt. Først testet på fem kategorier af pilotprodukter (smartphones, bærbare computere, vaskemaskiner, fjernsyn og plæneklippere), skal enheden udvides til et større antal elektriske og elektroniske produkter.
Målene for reparationsindekset er:
- På forbrugersiden, at kontrollere kvaliteten af et produkt for at sammenligne det med et andet før køb;
- Hvad angår producenter, at tilskynde dem til at forbedre holdbarheden og dermed kvaliteten og robustheden af deres produkter for at forblive konkurrencedygtige.
Denne foranstaltning bør gælde fra 1. januar 2021. Med implementeringen sigter den franske regering på at øge reparationsgraden for elektriske og elektroniske produkter fra 40 % til 60 % inden for fem år.
Denne foranstaltning anses dog for utilstrækkelig af mange foreninger, som mener, at den største hindring, der forhindrer forbrugerne i at ty til reparation, ligger i omkostningerne hertil.
Nogle handlinger, der skal vedtages for at bekæmpe planlagt forældelse
Også kaldet organiseret forældelse, planlagt forældelse har til formål altid at presse på for forbrug til gavn for producenterne og til skade for planeten. Det kan dog modstås ved at følge nogle få enkle fremgangsmåder:
- Modstå opfordringen til nyhed. Det er normalt, at producenter bliver ved med at rose deres produkter. Forbrugeren kan dog også vælge at ignorere dem. Hvorfor udskifte en smartphone, når den stadig fungerer godt?
- Lær og sammenlign før du køber for at vælge en kvalitetsenhed. Selvom det betyder, at du skal betale mere, kan du lige så godt købe et produkt med garanteret holdbarhed frem for at tage risikoen med at købe et billigere, der skal udskiftes efter et år.
- Vælg brugte enheder. I dag er der innovative platforme til køb af brugte smartphones og andre husholdningsapparater repareret af erfarne producenter. Back Market blev for eksempel kendt takket være konceptet med ompakning.
- Tag en udvidet garanti.
- I tilfælde af et nedbrud af enheden, er der flere løsninger til at reparere dem ved for eksempel at ringe til en reparatør eller ved at følge en online vejledning. Men hvis alle forsøg mislykkes, er der en sidste chance for at gøre noget godt for planeten. Det er da tilstrækkeligt at returnere den brugte enhed til f.eks. et ressourcecenter. Enheden vil således kunne finde et andet liv ved at blive omdirigeret til et andet job eller ved at levere reservedele til en anden enhed.
